Stadfæstet Lovforslag

Om ændring af love på Undervisningsministeriets område som følge af kommunalreformen.

L 107 · Samling 2004-05 (2. samling)

  1. Fremsat 24. feb. 2005
  2. 1. behandling 29. mar. 2005
  3. 2. behandling 14. jun. 2005
  4. 3. behandling 17. jun. 2005
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer).

Loven betyder, at de amtslige sygepleje- og radiografskoler fra 1. januar 2007 overgår til selveje i statsligt regi. En sygepleje- og radiografskole kan overgå som en enkeltstående selvejende institution eller sammenlægges med en anden sygepleje- og radiografskole eller lade sig inddrage i et Center for Videregående Uddannelse (CVU). Hovedstadens Sygehusfællesskabs driftsansvar for sygeplejerskeuddannelsen på Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole overgår til et CVU. De amtslige centre for undervisningsmidler overføres til staten og forankres først og fremmest i de såkaldte kerne-CVU'er. Af regionale hensyn kan en forankring dog komme på tale i pædagogiske CVU'er, der ikke er godkendt som kerne-CVU'er. Baggrund: Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. beh.
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret