Om den lokale og regionale kollektive personbefordring.
- Fremsat 23. feb. 2005
- 1. behandling 2. mar. 2005
- 2. behandling 19. apr. 2005
- 3. behandling 26. apr. 2005
- 3. behandling 2. jun. 2005
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik. (Individuel handicapkørsel, rejsekort og rejseplan).
Resume
Loven præciserer reglerne for amternes tilrettelæggelse af individuel handicapkørsel. Derudover giver loven hjemmel til, at amtskommuner, kommuner, fælleskommunale trafikselskaber, Hovedstadens Udviklingsråd, Ørestadsselskabet og DSB kan indgå aftaler om kommerciel anvendelse af adgangen til rejsekortet og rejseplanen samt udbetale udbytte til parterne i samarbejdet. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne, at Folketinget ved beslutningsforslag nr. B 43 af 2. april 1993 havde bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af handicappede med andre borgere og eventuelt meddele påtale, hvor det var muligt. Ombudsmanden havde efterfølgende påtalt, at ligebehandlingsprincippet ikke i alle tilfælde blev tilfredsstillende tilgodeset, og Ombudsmanden havde henstillet, at lovgivningen blev præciseret. Kommunalfuldmagtsreglerne gjorde det ikke muligt for deltagerne i rejsekort og rejseplan at indgå kommercielle aftaler, og der var ifølge bemærkningerne derfor behov for en hjemmel til dette formål.