Stadfæstet Lovforslag

Om genindførelse af boligjobordningen m.v.

L 216 · Samling 2012-13

  1. Fremsat 17. maj 2013
  2. 1. behandling 11. jun. 2013
  3. 2. behandling 25. jun. 2013
  4. 3. behandling 27. jun. 2013
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kildeskatteloven. (Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen og udvidelse af ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter).

Loven udmønter følgende elementer fra delaftalen om »Vækstplan DK« indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 21. april 2013: Boligjobordningen om fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelser i hjemmet genindføres med virkning for 2013 og 2014 i uændret form, dog udvides ordningen, så der fra den 22. april 2013 til udgangen af 2014 også kan opnås fradrag vedrørende fritidsboliger, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Der kan i alt opnås fradrag på op til 15.000 kr. årligt pr. person for fradragsberettigede ydelser i hjemmet og/eller i en fritidsbolig. Ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter udvides fra 2015, så loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den enkelte virksomhed forhøjes fra skatteværdien af underskud på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. fra disse aktiviteter. Virksomhederne får dermed forbedret mulighederne for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling, som understøtter vækst og innovation.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne (DAPO) vedrørende L 216 (Boligjobordningen m.v.), jf. L 216 - bilag 9 og 13.
Lejernes LO vedrørende L 216 (Boligjobordningen m.v.).
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bem. og ÆF
Politisk drøftelse
Betænkning
Rejsearbejdere.dk vedrørende L 216 (Boligjobordningen m.v.), jf. L 216 - bilag 16 og 21.
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret