Stadfæstet Lovforslag

Om pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven.

L 18 · Samling 2005-06

  1. Fremsat 5. okt. 2005
  2. 1. behandling 28. okt. 2005
  3. 2. behandling 1. dec. 2005
  4. 3. behandling 6. dec. 2005
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. (Forenklet skatteopgørelse ved investeringer gennem skattetransparente juridiske personer, placering af rate- og kapitalpensioner i kommanditselskaber m.m.).

Loven er et af de initiativer, der fremgår af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital (januar 2005), og er endvidere en udmøntning af en del af regeringsgrundlaget (Nye mål, 17. februar 2005). Loven indeholder fire elementer: 1. Efterbeskatning af pensionsordninger ved fraflytning Personer, der flytter fra Danmark, efterbeskattes i visse situationer efter pensionsbeskatningsloven. Vender de pågældende personer på et tidspunkt hjem, vil udbetalingerne fra pensionen være skattepligtige til Danmark. På den måde beskattes de pågældende personer to gange. Med loven kan efterbeskatningen modregnes i skatte- eller afgiftspligtige udbetalinger fra pensionsordningen. 2. Nettoopgørelse for pensionsinstitutter En barriere for pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier m.v. fjernes. Unoterede aktier er aktier, som ikke er noteret på Børsen. 3. Pensionsopsparing i kommanditselskaber Der er den 1. oktober 2005 indført adgang for private til at placere rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier og anparter. Der kommer en række opfølgende regler på skatteområdet som følge af, at det også bliver muligt at anvende rate- og kapitalpensionsmidler til køb af andele i kommanditselskaber m.v. 4. Udloddende investeringsforeninger og justering af fradragsbegrænsningsreglerne Reglerne for livsforsikringsselskabers beviser i udloddende investeringsforeninger præsiceres samt en justering af fradragsbegrænsningsreglerne, når der er skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber i samme koncern.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
Lovforslag som optrykt efter 2. beh.
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret