Om aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde.
- Fremsat 16. nov. 2005
- 1. behandling 22. nov. 2005
- 2. behandling 14. mar. 2006
- 3. behandling 21. mar. 2006
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister. (Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.).
Resume
Det er regeringens forventning, at loven vil forbedre virksomhedernes rammevilkår på et globaliseret marked, så konkurrenceevne og vækst styrkes og investorernes investeringslyst fortsat sikres. Loven indeholder en række konsekvensændringer som følge af lettelser for små og mindre virksomheder. En del af loven gennemfører justeringer, der sikrer, at regler i en række erhvervslove i højere grad gøres ensartet på de enkelte regelområder. Endvidere er der en række ændringer, der er udformet for at øge fleksibiliteten i selskabslovgivningen. Endelig er der regler, der i højere grad målretter anpartsselskabsloven til det oprindelige formål at være selskabsformen for mindre virksomheder.