Om førtidspension m.v. (tillægsydelse)
- Fremsat 16. nov. 2005
- 1. behandling 25. nov. 2005
- 2. behandling 13. dec. 2005
- 3. behandling 16. dec. 2005
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten. (Indførelse af ekstra tillægsydelse, ophævelse af regler om nedsat invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og invaliditetsydelse for gifte og fritagelse for ekstra tillægsydelse i den skattepligtige indkomst).
Resume
Loven indebærer, at modtagere af almindelig og forhøjet almindelig førtidspension får en tillægsydelse, der samlet set løfter disse to grupper op på niveauet for mellemste førtidspension. Tillægsydelsen er skattefri, og den medregnes ikke i forbindelse med tildeling af boligydelse, helbredstillæg og varmeydelse m.v. Samtidig er den uafhængig af eventuel supplerende indkomst. Loven betyder, at modtagere af almindelig førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension, i alt ca. 42.000 personer, vil få udbetalt henholdsvis 26.224 kr. og 13.464 kr. ekstra i 2006. Loven er en del af udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2006, hvor et af hovedelementerne er forbedringer for førtidspensionister. Loven træder efter planen i kraft den 1. januar 2006.