Om integrationsloven og udlændingeloven. (Integrationskontrakter m.v.).
- Fremsat 30. nov. 2005
- 1. behandling 15. dec. 2005
- 2. behandling 14. mar. 2006
- 3. behandling 21. mar. 2006
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven. (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).
Resume
Loven udgør sammen med L 89 den lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens integrationsplan »En ny chance til alle« fra maj 2005 og den politiske aftale om planen indgået i juni 2005 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalens udmøntning i de konkrete lovforslag bygger dog alene på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget indeholder en lang række elementer, bl.a. - indførelse af en integrationskontrakt, som både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive, - en erklæring om integration og aktivt medborgerskab m.v., som alle udlændinge, der får en integrationskontrakt, skal underskrive, - skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og - uddannelsespligt for udlændinge mellem 18 og 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed.