Stadfæstet Lovforslag

Om lettelse af administrative byrder på skatteområdet.

L 169 · Samling 2005-06

  1. Fremsat 1. mar. 2006
  2. 1. behandling 30. mar. 2006
  3. 2. behandling 16. maj 2006
  4. 3. behandling 23. maj 2006
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder).

Loven går ud på at forenkle en række bestemmelser i forskellige skattelove. Den er et led i regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet. Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2001, at de administrative byrder for erhvervslivet skal reduceres med op til 25 pct. inden 2010. Loven består af følgende elementer: 1) Lempelse af krav om opbevaring af kassestrimler (bogføringslov og div. afgiftslove). 2) Objektivering af reglerne om forskudt indkomstår for personer (kildeskattelov). 3) Ophævelse af pengeinstitutters underretningspligt om arbejdsgiverindbetalt kapitalpension (pensionsbeskatningsloven). 4) Forlængelse af selvangivelsesfristen for selskaber med fremadforskudt indkomstår (skattekontrolloven). 5) Præcisering af reglerne om opbevaring af det skattemæssige årsregnskab m.v. (skattekontrolloven). 6) Lempelse af krav om skæringsdato for regnskabsåret ved skattefri fusion (fusionsskatteloven).

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. beh.
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret