Om Muhammedsagen.

Er der eksempler på, at statsministeren har haft møder med udenlandske ambassadører, hvor disse – og ikke statsministeren selv – har dikteret dagsordenen, og hvad var der konkret til hinder for, at statsministeren i forbindelse med Muhammedsagen havde taget mødet med de udenlandske ambassadører og i den forbindelse dels selv havde sat dagsordenen, dels havde gjort det klart, at regeringen hverken kunne eller skulle sige undskyld på vegne af Jyllands-Posten endsige tage skridt til sanktioner overfor avisen – men alligevel havde taget ambassadørhenvendelsen alvorlig?