Om kommunale indkomstskatteregler.
- Fremsat 29. mar. 2006
- 1. behandling 6. apr. 2006
- 2. behandling 24. maj 2006
- 3. behandling 30. maj 2006
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat. (Omlægning og forenklinger i indkomstskattereglerne som led i udmøntningen af aftalen om en kommunal finansieringsreform).
Resume
Alle kommuner skal fremover forskudsbudgettere på samme grundlag. Efterregulering af indkomstskatter fra tidligere år afskaffes. Det er bl.a. nogle af de forenklinger af reglerne om kommunernes budgettering af deres indkomstgrundlag, som loven indeholder. Loven er en del af udmøntningen af aftalen fra den 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en kommunal finansieringsreform. Ved aftalen indføres her et nyt finansieringssystem, som er tilpasset kommunernes situation efter kommunalreformen. Under behandlingen af lovforslaget blev der bl.a. vedtaget ændringsforslag fra ministeren vedrørende genindførelsen af muligheden for selvbudgettering for kommunerne. Loven er en del af regeringens lovpakke om en kommunal finansieringsreform. Det drejer sig endvidere om lovforslagene L 188, L 189 og L 191-L 195.