Om affalds- og råstofafgiftsloven.
- Fremsat 29. mar. 2006
- 1. behandling 7. apr. 2006
- 2. behandling 16. maj 2006
- 3. behandling 22. maj 2006
- 3. behandling 23. maj 2006
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning).
Resume
Med denne lov fritages afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer ved afgasning og separering af husdyrgødning, fra affaldsafgift. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen ønskede at fremme en miljørigtig husdyrproduktion gennem fortsat teknologisk udvikling. Med loven fjerner man en økonomisk barriere for gennemførelsen af denne udvikling. Undersøgelser har vist, at der i områder med stor husdyrtæthed er både miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet med behandling af husdyrgødning efter en ny teknologisk proces. Processen indebærer, at husdyrgødningen først afgasses og siden separeres med henblik på maksimal gødningsudnyttelse og energifremstilling.