Om et fælles inddrivelsessystem.
- Fremsat 29. mar. 2006
- 1. behandling 27. apr. 2006
- 2. behandling 23. maj 2006
- 3. behandling 31. maj 2006
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love. (Ét fælles inddrivelsessystem m.v.).
Resume
Med loven foretages en række harmoniseringer og forenklinger, der er nødvendige for etableringen af det fælles inddrivelsessystem og for en sammenhængende restanceinddrivelse, der afspejler samlingen af inddrivelsen hos én myndighed. Loven består af følgende hovedelementer: - En dækningsrækkefølge for alle krav under inddrivelse, der omtrent svarer til den, der hidtil har været gældende for krav, der inddrives ved lønindeholdelse. - Alle krav under inddrivelse med undtagelse af bøder forrentes med renten ifølge renteloven fra den 1. i måneden efter modtagelsen af kravet hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Renten tillægges fradragsret. - Harmoniserede gebyrer for alle krav under inddrivelse. Gebyrerne pålægges oprettelse af ny fordring (100 kr.), rykkere (140 kr.), lønindeholdelse (200 kr.) og udlæg (250 kr.). - Adgang for restanceinddrivelsesmyndigheden til at foretage udlæg samt iværksætte lønindeholdelse for statens regreskrav mod skadevolder for erstatning til ofre for forbrydelser.