Stadfæstet Lovforslag

Om telemarkedet, radiofrekvenser m.v. (terrorbekæmpelse)

L 219 · Samling 2005-06

  1. Fremsat 31. mar. 2006
  2. 1. behandling 18. apr. 2006
  3. 2. behandling 31. maj 2006
  4. 3. behandling 2. jun. 2006
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. (Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse).

Loven giver udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pligt til at indrette deres udstyr og systemer, så der kan foretages fremadrettede indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservation. Loven giver udbydere pligt til at behandle politiets anmodning om oplysninger straks. Alle udbydere af telenet eller teletjenester skal registreres hos Rigspolitiet. Loven pålægger endvidere udbydere at opdatere databaser om et nummers bruger og operatør. Endvidere pålægger loven udbydere af telenet eller teletjenester at udlevere abonnementsoplysninger uden rettens godkendelse. Endelig får politiet mulighed for i særlige situationer at anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. Loven er en opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse af 16. november 2005. Loven implementerer dele af handlingsplanens anbefaling 15 samt anbefaling 17, 18, 20, 25, 28 og 31. Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med regeringens øvrige lovforslag om opfølgning på handlingsplanen for terrorbekæmpelse: lovforslag nr. L 217 fremsat af justitsministeren og lovforslag nr. L 218 fremsat af forsvarsministeren.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
2. behandling
Rettelsesblad til den fotokopierede udgave af betænkning 31/5-06
Lovforslag optrykt efter 2. beh.
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret