Om forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet.
- Fremsat 2. okt. 2013
- 1. behandling 24. okt. 2013
- 2. behandling 10. dec. 2013
- 3. behandling 19. dec. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet).
Resume
Med loven foretages de ændringer i straffeloven, der er nødvendige for at sikre en forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet, herunder særlig bagmandsvirksomhed. Der indsættes en bestemmelse i straffeloven med en forhøjet strafferamme på fængsel indtil 6 år for dopingkriminalitet i tilfælde, hvor der foreligger særligt skærpende omstændigheder. Bestemmelsen skal finde anvendelse ved overdragelse af dopingmidler til et større antal personer, ved overdragelse af dopingmidler mod betydeligt vederlag eller ved overdragelse af dopingmidler under andre særligt skærpende omstændigheder (f.eks. særligt farligt stof). Loven træder i kraft den 1. januar 2014.