Om FE og PET og krav om aktindsigt.
- Fremsat 2. okt. 2013
- 1. behandling 31. okt. 2013
- 2. behandling 13. dec. 2013
- 3. behandling 19. dec. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af forvaltningsloven, lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). (Krav om identifikation m.v. i afgørelsessager og adgang til aktindsigt i PET's sager om administrative forhold).
Resume
Med loven gennemføres en generel regulering i forvaltningsloven af spørgsmålet om underskriftskrav, det vil sige, i hvilket omfang der skal anvendes personlig underskrift i udgående dokumenter fra forvaltningsmyndigheder til borgere, virksomheder m.v. i afgørelsessager. Herudover foretages en ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), som indebærer, at lov om offentlighed i forvaltningen med undtagelse af § 8 (om egenacces) skal finde anvendelse for PET’s sager om administrative forhold. Endelig foretages enkelte konsekvensændringer i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) som følge af den offentlighedslov, der blev vedtaget i juni 2013, og den nye regulering af forvaltningsmyndigheders notatpligt, der er fastsat i denne lov. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog træder lovens §§ 2 og 3 i kraft den 1. januar 2014.