Bortfaldet Lovforslag

Om bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år

L 132 · Samling 2006-07

  1. Fremsat 6. feb. 2007
  2. 1. behandling 24. apr. 2007
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Bevarelse af merudgiftsydelse efter det fyldte 65 år).

Lovforslaget, som var fremsat af S, indebar, at personer, der modtog tilskud til dækning af nødvendige merudgifter som følge af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kunne bevare retten til merudgiftsydelsen efter det fyldte 65. år. Retten til at bevare tilskuddet skulle betinges af, at personen i forvejen var visiteret til ydelsen ved overgang til folkepension, og at personen i øvrigt opfyldte betingelserne for at modtage ydelsen. Forslagsstillerne ønskede med forslaget at stille den pågældende gruppe af folkepensionister uændret i forhold til, før førtidspensionsreformen trådte i kraft, hvor det var muligt at bevare et eventuelt bistands- eller plejetillæg efter overgang til folkepension. Det foresloges, at loven skulle træde i kraft den 1. januar 2008. Socialudvalget afgav beretning over lovforslaget den 5. september 2007.

Forslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Modtagelse af deputation: De Samvirkende Invalideorganisationer
Beretning afgivet

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret