Stadfæstet Lovforslag

Om etablering af Det Miljøøkonomiske Råd.

L 157 · Samling 2006-07

  1. Fremsat 21. feb. 2007
  2. 1. behandling 2. mar. 2007
  3. 2. behandling 8. maj 2007
  4. 3. behandling 10. maj 2007
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om økonomisk samordning. (Etablering af Det Miljøøkonomiske Råd).

Lovforslaget var blevet til på baggrund af aftaler omkring finansloven for 2007. Loven indebærer, at Institut for Miljøvurdering sammenlægges med Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd analyserede allerede emner knyttet til miljø og natur. Formålet med sammenlægningen er at styrke grundlaget for analyser på dette område. Det hidtidige Økonomiske Råd videreføres med stort set uændret opgaveportefølje og mindre justeringer af rådets sammensætning i lyset af bl.a. samfundsudviklingen. Formandskabet skal fortsat offentliggøre to redegørelser (vismandsrapporter) på baggrund af de to årlige møder i Det Økonomiske Råd. Som noget nyt oprettes et miljøøkonomisk råd efter samme skabelon, som kendes fra Det Økonomiske Råd. Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd skal ledes af ét formandskab, som udvides med yderligere en vismand, der har særlig indsigt i samspillet mellem økonomi og miljø. Formandskabet skal offentliggøre en redegørelse (miljøvismandsrapport) på baggrund af det årlige møde i Det Miljøøkonomiske Råd.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret