Om udmøntning af kontanthjælpsreformen m.v.
- Fremsat 20. nov. 2013
- 1. behandling 26. nov. 2013
- 2. behandling 17. dec. 2013
- 2. behandling 17. dec. 2013
- 3. behandling 20. dec. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang og forskellige andre love. (Præciseringer af kontanthjælpsreformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager m.v.).
Resume
Loven udspringer af »Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job« af 18. april 2013 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev vedtaget af Folketinget den 28. juni 2013. Loven indeholder bl.a.: - en række nye bestemmelser, som ændrer udmøntningen af aftalen, så den ønskede retstilstand sikres, - en ændring som følge af ikrafttrædelsen af den nye offentlighedslov den 1. januar 2014, - tydeliggørelse i forhold til cv'er for ledige fleksjobvisiterede, - videreførelse på lovniveau af regler, som i dag er fastsat i en bekendtgørelse, hvorefter dokumenter i varslingssager er undtaget fra aktindsigt, - tydeliggørelse af, at også ledige fleksjobvisiteredes cv'er indgår i det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for sagsbehandling i kommunerne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.