Om højere bøder i narkosager.
- Fremsat 28. mar. 2007
- 1. behandling 18. apr. 2007
- 2. behandling 29. maj 2007
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Højere bøder i narkosager og kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.).
Resume
Bødestraffen ved ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug foresloges skærpet. Sådanne sager skulle i videre omfang end hidtil kunne afgøres med advarsel i tilfælde, hvor sociale forhold talte for at meddele en advarsel og vedkommendes brug af euforiserende stoffer skyldtes en stærk afhængighed af f.eks. heroin. Lovforslaget indførte herudover en bestemmelse i straffeloven om straf for uretmæssigt at besidde eller medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler. Lovforslaget blev delt i to ved 2. behandling. Den ene del (L 201 A) omfattede lovforslagets bestemmelse om højere bøder i narkosager, mens den anden del (L 201 B) omfattede de øvrige forslag.