Stadfæstet Lovforslag

Om indsamling m.v.

L 142 · Samling 2013-14

  1. Fremsat 26. feb. 2014
  2. 1. behandling 14. mar. 2014
  3. 2. behandling 15. maj 2014
  4. 2. behandling 15. maj 2014
  5. 3. behandling 20. maj 2014
Vis fuld titel

Forslag til lov om indsamling m.v.

Med loven ophæves lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil og erstattes af en ny lov om indsamling m.v., der bl.a. indeholder en bred definition af indsamlingsbegrebet med henblik på at tage højde for den teknologiske udvikling og de hermed øgede muligheder for forskellige indsamlingsformer. Desuden oprettes et uafhængigt indsamlingsnævn. Nævnet skal have det overordnede tilsyn med indsamlingsområdet og træffe afgørelse i sager om bl.a. tilladelse til hus- og gadeindsamlinger og i sager om overtrædelse af god indsamlingsskik. Derudover skal indsamlinger som udgangspunkt anmeldes til Indsamlingsnævnet. Dog vil visse forhåndsgodkendte organisationer kunne foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Endvidere indføres en generalklausul om god indsamlingsskik. Hjælpeorganisationers hvervning af nye medlemmer på gaden skal ske under iagttagelse af principperne for god indsamlingsskik, selv om medlemshvervning ikke i øvrigt er omfattet af loven. Herudover indebærer loven regler om betaling i forbindelse med anmeldelse af eller ansøgning om hus- og gadeindsamlinger og om betaling af et årligt beløb for de forhåndsgodkendte organisationer. Med visse undtagelser opretholdes det gældende forbud mod hus- og gadeindsamlinger. Loven bygger på anbefalingerne i betænkning 1532/2012, som Justitsministeriets udvalg om revision af reglerne om offentlige indsamlinger afgav i april 2012. Loven træder i kraft den 1. juni 2014, dog sådan at §§ 1-8, 10-12, 14 og 16 træder i kraft den 1. juli 2014.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret