Om udvidelse af undervisningspligten til 10 år.
- Fremsat 27. feb. 2008
- 1. behandling 25. mar. 2008
- 2. behandling 8. maj 2008
- 3. behandling 14. maj 2008
- 3. behandling 20. maj 2008
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.).
Resume
Loven udvider undervisningspligten fra ni til 10 år. Det betyder, at børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten. Endvidere indføres en obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, og der fastsættes en ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. Herudover medfører loven, at beslutningen om opdeling af elever i børnehaveklassen i faste klasser kan udskydes til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse, samt at der gives adgang til holddannelse i børnehaveklassen. Endvidere bliver der krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO), og kommunalbestyrelserne får mulighed for at træffe beslutning om at etablere ordninger med samordning af undervisning i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder, og rullende skolestart.