Om ulovlige skydevåben og knive.
- Fremsat 28. mar. 2008
- 1. behandling 21. apr. 2008
- 3. behandling 10. jun. 2008
- 2. behandling 10. jun. 2008
- 3. behandling 12. jun. 2008
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder).
Resume
Formålet med loven er at styrke indsatsen mod ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder. Loven indebærer bl.a., - at der indsættes en bestemmelse i straffeloven om ulovlig besiddelse m.v. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder med en strafferamme på 4 års fængsel, - at straffen for besiddelse af ulovlige skydevåben på offentligt tilgængelige steder med tilhørende ammunition i førstegangstilfælde normalt vil være 6 måneders fængsel, - at der bliver mulighed for af hensyn til retshåndhævelsen at varetægtsfængsle i sager om ulovlig besiddelse m.v. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder, - at der i førstegangstilfælde som hovedregel skal udmåles en straf på 7 dages fængsel for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted, og - at helt korte frihedsstraffe for overtrædelse af våbenlovgivningen ikke vil kunne afsones efter reglerne om afsoning på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (såkaldt fodlænke).