Om 2015-planen.
- Anmeldt 18. nov. 2008
- Foretaget
Vis fuld titel
Hvad kan regeringen oplyse om planer og konkrete initiativer for at få løst holdbarhedsproblemet i 2015-planen?
Resume
Under forhandlingerne fremsattes følgende forslag til vedtagelse: V 23. Af Morten Helveg Petersen (RV), Morten Bødskov (S) og Ole Sohn (SF). Fremsat 13-01-09 ....... FF 2550 Bortfaldet 15-01 -09 ....... FF 2628 V 24. Af Peter Christensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mike Legarth (KF) og Anders Samuelsen (LA). Fremsat 13-01-09 ....... FF 2553 Vedtaget 15-01 -09 ....... FF 2628 Fuld tekst: V 23: »Folketinget konstaterer, at regeringen ikke lever op til sine egne økonomiske målsætninger i 2015-planen. Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny og realistisk økonomisk plan, der kan modgå tilbageslaget i vækst og beskæftigelse og sikre den langsigtede holdbarhed i dansk økonomi.« V 24: »Folketinget konstaterer, at dansk økonomi i kraft af den langsigtede og ansvarlige økonomiske politik, der er ført, er godt rustet til at håndtere udfordringerne med finansiel krise og international lavvækst. I de senere år har Danmark haft betydelig fremgang i beskæftigelsen, og den offentlige gæld er nedbragt hurtigere end forudsat i den oprindelige 2010-plan. De centrale målsætninger for dansk økonomi i 2015-planen er i store træk opfyldt, om end de offentlige forbrugsudgifters andel af samfundsøkonomien er højere end tidligere forudsat. Folketinget konstaterer desuden, at der er et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst samt en holdbar udvikling i de offentlige finanser.« Afstemning: V 24 vedtaget med 57 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 48 (S, SF, RV og EL). V 23 var dermed bortfaldet.