Om effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav m.v.
- Fremsat 31. okt. 2013
- 1. behandling 7. nov. 2013
- 2. behandling 10. dec. 2013
- 3. behandling 13. dec. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kildeskatteloven. (Effektivisering af inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav gennem adgang til skyldners personnummer og henstand med indregnet restskat m.v.).
Resume
Med loven får kommunalt ejede forsyningsvirksomheder mulighed for at få oplyst en skyldners personnummer fra Det Centrale Personregister, så forsyningsvirksomheden kan medsende skyldnerens personnummer, når fordringen sendes til inddrivelse hos SKAT. Det vil effektivisere inddrivelsen af forsyningsvirksomheders krav mod skyldnere. Der er med loven desuden skabt hjemmel til, at skatteydere med lav indkomst kan få henstand med betaling af restskat, hvis det vurderes, at skatteyderens rådighedsbeløb ikke vil være tilstrækkeligt, såfremt restskatten indregnes. Det sikrer, at personer med lav indkomst ikke får reduceret et i forvejen lavt rådighedsbeløb, når restskatten indregnes. Restskatten vil således skulle betales på et senere tidspunkt. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.