Stadfæstet Lovforslag

Om sikring af dyrepatogener.

L 156 · Samling 2008-09

  1. Fremsat 26. feb. 2009
  2. 1. behandling 26. mar. 2009
  3. 2. behandling 19. maj 2009
  4. 3. behandling 29. maj 2009
Vis fuld titel

Forslag til lov om sikring af dyrepatogener.

Loven begrænser tilgængeligheden til dyrepatogener, dvs. smitstoffer, som kan forårsage sygdomme hos dyr, ved at indføre hjemmel til at regulere besiddelse, fremstilling, anvendelse m.v. heraf. Loven er en del af udmøntningen af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, og reguleringen skal forhindre anvendelsen af dyrepatogener ved biologiske anslag rettet mod dyr, dvs. bioterrorisme. Loven medvirker ligeledes til, at Danmark lever op til relevante internationale forpligtelser i forhold til at modvirke spredning af biologiske våben. Loven indebærer, at der skal indhentes tilladelse til besiddelse af dyrepatogener. En sådan tilladelse betinges af en række krav om procedurer til sikring mod tyveri, om lagerstyring og om indberetning om bortkomst af dyrepatogener. Ligeledes indeholder loven bestemmelser af administrativ karakter med henblik på at muliggøre kontrol med overholdelse af loven. Loven er udformet som en rammelov, der bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte detaljerede bestemmelser i bekendtgørelsesform, da der vil være behov for en løbende regulering i takt med den tekniske og videnskabelige udvikling.

Fremsættelse
Forslag som fremsat
1. behandling
Betænkning
2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret