Om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet.
- Fremsat 14. nov. 2012
- 1. behandling 20. nov. 2012
- 2. behandling 11. dec. 2012
- 3. behandling 14. dec. 2012
Vis fuld titel
Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet.
Resume
Formålet med loven er at indhente Folketingets samtykke til, at regeringen tiltræder en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tjekkiet. Overenskomsten blev underskrevet den 25. august 2011 og skal afløse overenskomsten fra 1982 mellem Danmark og Tjekkoslovakiet, som ikke længere afspejler nutidens forhold. Overenskomsten indeholder regler for, hvornår Danmark henholdsvis Tjekkiet kan beskatte forskellige former for indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten regler om, hvordan bopælsstaten skal lempe dobbeltbeskatning, når begge stater beskatter samme person eller selskab af samme indkomst.