Om markedsføring af sundhedsydelser.
- Fremsat 28. nov. 2012
- 1. behandling 6. dec. 2012
- 2. behandling 2. apr. 2013
- 2. behandling 2. apr. 2013
- 3. behandling 4. apr. 2013
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring af sundhedsydelser. (Saglighedskrav, påbud om ophør m.v.).
Resume
Loven indebærer, at sundhedsydelser ikke må markedsføres lige så pågående og forbrugsstimulerende som almindelige forbrugsvarer eller tjenesteydelser. Markedsføringen skal være baseret på faglige og relevante oplysninger om sundhedsydelsen, og angivelserne må ikke være mangelfulde. Der skal bl.a. indføres et forbud mod at benytte film og levende billeder til markedsføring af sundhedsydelser på internettet. Herudover får Sundhedsstyrelsen en række nye muligheder som f.eks. at udstede påbud om, at markedsføring, der strider mod lovens regler, skal bringes til ophør, at kræve, at den ansvarlige for ulovlig markedsføring skal offentliggøre Sundhedsstyrelsens afgørelse eller en berigtigelse, og at styrelsen kan bestemme offentliggørelsens form, varighed og indhold, herunder hvor den skal finde sted. Loven udgør sammen med L 92, L 94 og L 95 en samlet patientsikkerhedspakke.