Om beredskabsloven.
- Fremsat 14. mar. 2014
- 1. behandling 25. mar. 2014
- 2. behandling 8. maj 2014
- 3. behandling 20. maj 2014
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af beredskabsloven. (Præcisering af planlægningsforpligtelse for statslige myndigheder, bemyndigelse til at fastsætte regler om uddannelse for medlemmer af ungdomsbrandkorps og om tilskud hertil, nedlæggelse af evalueringsinstituttet m.v.).
Resume
Hovedformålet med loven er at præcisere den planlægningsforpligtelse, der gælder for de statslige myndigheder på beredskabsområdet, og at tilvejebringe en hjemmel til at fastsætte regler for uddannelse af medlemmer af ungdomsbrandkorps og de tilskud, der ydes til disse. Begge dele er led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet i 2013-2014, der blev indgået den 12. november 2012 mellem den daværende regering (S, RV og SF) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Herudover indeholder loven en række justeringer og præciseringer af beredskabsreglerne, bl.a. indgår elementer vedrørende redningsberedskabets indsættelse i udlandet.