Stadfæstet Lovforslag

Om ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer.

L 82 · Samling 2015-16

  1. Fremsat 10. dec. 2015
  2. 1. behandling 21. jan. 2016
  3. 2. behandling 19. apr. 2016
  4. 3. behandling 26. apr. 2016
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. (Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer).

Lovforslaget ophæver den tidligere regerings forbud mod gødskning og sprøjtning af § 3-arealer. Forbuddet skulle træde i kraft den 1. september 2017. Begrundelsen for at tilbagerulle forbuddet mod sprøjtning og gødskning af § 3-arealer er, at den nuværende regeringen ikke ønsker at pålægge landbrugserhvervet nye økonomiske byrder. Det vil fortsat ikke være tilladt at foretage ændringer i tilstanden i de heder, moser og strandenge m.v., der er omfattet af beskyttelsen, men gødskning og sprøjtning kan fortsætte i samme omfang, som det hidtil har været anvendt i dyrkningen. Regeringen ønsker i stedet en målrettet naturindsats, hvor indsatsen prioriteres, og hvor man får mest natur for pengene. Der vil i forbindelse med vandplanerne for 2015-21 blive set på kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor. Ophævelsen af forbuddet ventes at medføre, at kvælstoftilførslen til kystvandene ikke reduceres med de planlagte 140-270 t. Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2016, således at forbuddet ophører, inden det ville have trådt i kraft. Forslaget skal ses som led i implementeringen i »Aftale om Fødevare- og landbrugspakke« og »Vækst og udvikling i hele Danmark«.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret