Om auktions- og udbudsbestemmelser vedrørende radiofrekvenser og om ophævelse af auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet.
- Fremsat 16. dec. 2015
- 1. behandling 14. jan. 2016
- 2. behandling 9. feb. 2016
- 3. behandling 11. feb. 2016
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om radiofrekvenser og om ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet. (Ændring af auktions- og udbudsbestemmelser og ophævelse af lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet).
Resume
Lovforslaget giver Energistyrelsen mulighed for at fastsætte brugskrav i tilladelser, der udstedes på baggrund af en auktion eller et udbud. Brugskrav medvirker til at sikre en effektiv frekvensudnyttelse til gavn for udbygningen af den digitale infrastruktur og forhindrer, at selskaber opkøber tilladelser blot for at holde konkurrenter ude af markedet. Lovforslaget giver endvidere energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte vilkår i tilladelser om, at en tilladelsesindehaver ikke må overdrage tilladelsen til en aktør, der har været udelukket i den pågældende auktion eller udbud. Hermed sikres, at en regel om udelukkelse af en aktør i en auktion eller et udbud ikke kan omgås.