Om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i afgasset biomasse fra biogasanlæg.
- Fremsat 1. apr. 2016
- 1. behandling 10. maj 2016
Vis fuld titel
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af grænseværdier for indholdet af tungmetaller i husdyrgødning fra landbruget og i afgasset biomasse fra biogasanlæg.
Resume
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre, at der stilles de samme grænseværdikrav for tungmetaller til alle former for gødskning, som der i dag stilles til industri- og renseanlægsslam. Dette skal ske ved at indføre kontrol af husdyrgødning fra landbruget og afgasset biomasse fra biogasanlæg og i den forbindelse sikre – at der tilrettelægges et måleprogram for indholdet af zink og kobber, så der sikres et fortløbende overblik over niveauerne af disse stoffer i fødevarer, på udbringningsarealer, i dyreliv samt i vandmiljøet, – at der på grundlag af den opdaterede viden snarest fastlægges generelle regler for, hvor store mængder tungmetaller der må tilføres jord, og – at der indføres en overgangsordning for begrænsning af tungmetaller i landbruget, som tilsikrer, at de berørte landmænd ikke kommer i klemme mellem gamle og nye regler. Beslutningsforslaget fremsættes med henblik på at skabe kontrol med mængderne af tungmetaller udledt i den danske landbrugsjord og natur.