Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om forsvar af demokratier og om velfærd og social tryghed.
Behandlingshistorik
Besvarelse, mundtlig
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. US 31 tirsdag den 18. februar 2025 · Møde 55
Pelle Dragsted (EL) Ordfører
Man siger vist, at der er årtier, hvor intet sker, og at der så er uger, hvor årtier sker, og det må vel siges at være det, vi oplever lige nu, ikke mindst efter den weekend, vi har set i München. For tre ting står vel nu sådan relativt klart. Det er for det første, at vi ikke kan regne med Trumps USA som en troværdig allieret for Europa og Danmark, for det andet, at Trump vil gennemtvinge en beskidt fred hen over hovedet på ukrainerne, hvor de skal afgive land til Putin og deres naturressourcer...
Mette Frederiksen Minister
Ja, det er jeg faktisk enig i. Jeg er ikke nødvendigvis enig i alt, hvad der blev sagt i de 2 minutter, men i konklusionen eller den sidste sætning om, at det at have en social balance i tingene og et stærkt velfærdssamfund er en lige så vigtig del som de andre elementer. Lige nu bruger jeg selvfølgelig mange kræfter på at tænke i, at okay, vi er blevet bragt i og vi er i en meget, meget svær situation, og hvad der er det rigtige at gøre, både konkret handlingsmæssigt, men også for at udvikle os...