Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om kritik af regeringens forslag om øgede beføjelser til PET.
- Fremsat 3. apr. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Hvad er ministerens holdning til den kritik, som både Institut for Menneskerettigheder og Justitia har rejst af regeringens forslag om øgede beføjelser til PET, herunder bekymringen for, at forslaget vil føre til omfattende og uforholdsmæssig masseovervågning, som vil medføre selvcensur og true journalisters kildebeskyttelse?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 918: Om kritik af regeringens forslag om øgede beføjelser til PET. onsdag den 9. april 2025 · Møde 79
Helene Brydensholt (ALT) Ordfører
Tak. Hvad er ministerens holdning til den kritik, som både Institut for Menneskerettigheder og Justitia har rejst af regeringens forslag om øgede beføjelser til PET, herunder bekymringen for, at forslaget vil føre til omfattende og uforholdsmæssig masseovervågning, som vil medføre selvcensur og true journalisters kildebeskyttelse?
Peter Hummelgaard Minister
Tak for ordet, og tak endnu en gang til spørgeren for spørgsmålet. PET har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Det indebærer at imødegå den alvorlige terrortrussel, der er imod Danmark, efterforskning af terror og håndteringen af en stigende trussel fra spionage, sabotage og påvirkningsvirksomhed fra statslige aktører. Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling påvirker PET's arbejdsbetingelser. Det medfører et behov for, at v...