Besvaret, endeligt Ministerspørgsmål
Om der bør indføres et nationalt forbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder.
- Fremsat 3. apr. 2025
- Besvaret, endeligt
Vis fuld titel
Mener ministeren, at der bør indføres et nationalt forbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder, som det blev aftalt politisk i 2019 nu, hvor en lang række kommuner ikke har udstedt påbud inden for tidsfristen?
Behandlingshistorik
Anmeldelse
Besvarelse, mundtlig (spørgetid)
Behandlinger i Folketingssalen (1)
Spm. nr. S 920: Om der bør indføres et nationalt forbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder. onsdag den 9. april 2025 · Møde 79
Søren Egge Rasmussen (EL) Ordfører
Tak. Mener ministeren, at der bør indføres et nationalt forbud mod at sprøjte i de boringsnære beskyttelsesområder, som det blev aftalt politisk i 2019, nu, hvor en lang række kommuner ikke har udstedt påbud inden for tidsfristen?
Magnus Heunicke Minister
Det er kommunerne, der har ansvaret for drikkevandsbeskyttelsen, og det har de haft siden 2007. Det er rigtigt, at der blev lavet en aftale i 2019, som hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, der netop gav kommunerne opgaven at risikovurdere konkrete boringsnære beskyttelsesområder, altså drikkevandsboringerne, hvorefter områderne så skulle beskyttes. Det var i 2019, og derfor er det dybt skuffende, at alt for mange kommuner stadig væk ikke er i mål med det arbejde. Det er også grunden til, at F...