Om førtidspension m.v.
- Fremsat 28. mar. 2008
- 1. behandling 17. apr. 2008
- 2. behandling 27. maj 2008
- 3. behandling 29. maj 2008
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension).
Resume
Loven indeholder tre elementer. For det første indføres der for folkepensionister et bundfradrag på 30.000 kr. årligt for indtægt ved personligt arbejde, som bruges ved beregning af pensionstillæg, helbredstillæg, varmetillæg og den supplerende pensionsydelse. For det andet nedsættes beskæftigelseskravet ved opsat pension fra 1.500 timer årligt til 1.000 timer årligt. For det tredje får førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003, sikkerhed for, at de ikke kan miste retten til pension. Loven omfatter ikke personer, der er tilkendt førtidspension den 1. januar eller senere.