Stadfæstet Lovforslag

Om trepartsaftale om uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen m.v.

L 97 · Samling 2016-17

  1. Fremsat 14. dec. 2016
  2. 1. behandling 12. jan. 2017
  3. 2. behandling 7. feb. 2017
  4. 3. behandling 9. feb. 2017
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Trepartsaftale på Beskæftigelsesministeriets område om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers jobrettet uddannelse).

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer: - Et mere fleksibelt uddannelsesløft. Der indføres en midlertidig ordning i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, hvor dagpengemodtagere, der i perioden påbegynder et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, får 100 pct. af den hidtidige dagpengesats under deltagelse i tilbuddet. Det er en betingelse, at uddannelsen fremgår af en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. - Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen. Ledige faglærte får adgang til voksenlærlingeordningen efter 6 måneders ledighed mod hidtil 12 måneder, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft. - En mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede kan deltage i jobrettet uddannelse i op til i alt 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper vil fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der indføres samtidig en 5-ugers karensperiode. Lovforslaget udmønter dele af »Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser«, som den tidligere regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (DA, FA, Lederne, LO, FTF, AC, KL og Danske Regioner) indgik den 19. august 2016.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for politiske bemærkninger
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for ændringsforslag
Betænkning
Modtagelse af deputation fra Foreningen Rejsearbejdere.dk, jf. L 97 - bilag 5, se tillige L 97 - spm. 3.
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret