Om stedbestemt information.
- Fremsat 25. jan. 2017
- 1. behandling 31. jan. 2017
- 2. behandling 23. mar. 2017
- 2. behandling 23. mar. 2017
- 3. behandling 28. mar. 2017
Vis fuld titel
Forslag til lov om stedbestemt information.
Resume
Lovforslagets formål er at samle, modernisere og regelforenkle lovgrundlaget for forvaltningen af stedbestemt information i en ny hovedlov. Lovforslaget introducerer ikke ny lovgivning, men viderefører gældende ret med mindre justeringer. Stedbestemt information er data om fænomener, der kan relateres til en lokalitet i forhold til jorden. Der er tale om mange typer af informationer, der f.eks. omfatter hydrologi, kystlinje, geologi, arealanvendelse, bevoksning, miljø, natur, befolkning, bebyggelse, infrastruktur, adresser, ejerskab og flyposition. Hvor stedbestemt information tidligere oftest fremgik af papirkort, indgår stedbestemt information i dag i stadigt stigende omfang i tværoffentlige digitale forvaltningssystemer og i kommercielt udviklede produkter. Baggrunden for lovforslaget er den øgede betydning, som stedbestemt information har i forhold til at fremme effektivitet og kvalitet i offentlige myndigheders beredskabs-, forsynings- og forvaltningsopgaver, innovation og vækst i private virksomheder samt gode og sikre rammer for borgernes udfoldelsesmuligheder.