Stadfæstet Lovforslag

Om ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager.

L 162 · Samling 2016-17

  1. Fremsat 22. mar. 2017
  2. 1. behandling 29. mar. 2017
  3. 2. behandling 2. maj 2017
  4. 2. behandling 16. maj 2017
  5. 3. behandling 18. maj 2017
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager).

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 2016 i sagen Biao mod Danmark (38590-10) fandt, at 28-årsreglen (nu 26-årsreglen) var udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 26-årsreglen medførte, at man kunne se bort fra tilknytningskravet ved familiesammenføring, hvis den herboende ægtefælle eller samlever havde været dansk statsborger i mindst 26 år, eller hvis man havde haft lovlig bopæl i Danmark i 26 år m.m. Med lovforslaget fjernes 26-årsreglen, som er undtagelsen for tilknytningskravet. Som konsekvens heraf skal tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, opfyldes i alle sager om familiesammenføring med ægtefæller og samlevere – også i sager, hvor den herboende ægtefælle/samlever har haft dansk indfødsret i mindst 26 år. Det betyder, at det normalt er en betingelse for ægtefællesammenføring i Danmark, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Politisk drøftelse
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Betænkning
1. del af 2. behandling
Tilføjelse til betænkning
Omtrykt
Fortsættelse af 2. behandling
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret