Beretning afgivet Beslutningsforslag

Om en styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder (ip-rettigheder).

B 136 · Samling 2016-17

  1. Fremsat 31. mar. 2017
  2. 1. behandling 16. maj 2017
Vis fuld titel

Forslag til folketingsbeslutning om en styrket håndhævelse af immaterielle rettigheder (ip-rettigheder).

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at indsatsen mod ip-kriminalitet styrkes, og at mulighederne for at oprette en særlig polititaskforce undersøges. Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget, hvori et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) bemærker, at flertallet støtter beslutningsforslaget og samtidig lægger vægt på, at de grundlæggende principper i dansk strafferet om krav til bl.a. dansk jurisdiktion og ansvarssubjekt, som kan strafforfølges af de danske myndigheder, fastholdes. Desuden bemærker flertallet, at justitsministeren under 1. behandling af beslutningsforslaget oplyste, at Rigsadvokaten sammen med SØIK og Rigspolitiet i 2017 vil foretaget en evaluering af allerede iværksatte initiativer til at styrke håndhævelsen af immaterielle rettigheder. Evalueringen skal foreligge i første halvår af 2018. Derudover bemærker flertallet, at Justitsministeriet skal redegøre for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at blokere for hjemmesider, der hviler på økonomisk kriminalitet, og for, hvordan undersøgelserne som led i evalueringen skal foregå.

Forslaget som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Beretning

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret