Om blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere.
- Fremsat 26. apr. 2017
- 1. behandling 9. maj 2017
- 2. behandling 30. maj 2017
- 2. behandling 30. maj 2017
- 3. behandling 1. jun. 2017
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere).
Resume
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række punkter fra den nationale handlingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, der blev fremlagt af regeringen (Venstre) i oktober 2016. Der foreslås en ny bestemmelse i retsplejeloven, der gør det muligt at blokere hjemmesider, hvis det antages, at hjemmesiderne bruges til nærmere bestemte overtrædelser af straffeloven såsom propaganda for terrororganisationer. Herudover foreslås der en række ændringer i diverse ydelseslove, der skal forhindre, at fremmedkrigere kan finansiere deres ophold i konfliktområder med offentlige midler. Der skabes således klar hjemmel til at stoppe udbetalinger af offentlige ydelser og til at kræve dem tilbagebetalt. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.