Om midlertidig forhøjelse af timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde på arbejdsløshedsforsikringsområdet.
- Fremsat 26. apr. 2017
- 1. behandling 9. maj 2017
- 2. behandling 23. maj 2017
- 3. behandling 29. maj 2017
- 3. behandling 30. maj 2017
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Midlertidig forhøjelse af timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde).
Resume
Ifølge lovforslaget kan et arbejdsløshedskassemedlem - i perioden fra den 5. juni 2017 til den 31. december 2017 – udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 15 timer om ugen uden fradrag i arbejdsløshedsdagpengene. De 15 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. I en 2-årig forsøgsordning, som udløb den 20. marts 2017, har det være muligt for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og fleksydelse at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, som ikke vedrørte primær drift og vedligeholdelse, i op til 15 timer om ugen, uden at det medførte fradrag. Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås arbejde, som et medlem udfører for frivillige organisationer, foreninger el.lign., som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og som ikke vedrører primær drift og vedligeholdelse. Modtagere af efterløn og fleksydelse er også omfattet af lovforslaget.