Stadfæstet Lovforslag

Om ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre.

L 201 · Samling 2016-17

  1. Fremsat 26. apr. 2017
  2. 1. behandling 4. maj 2017
  3. 2. behandling 30. maj 2017
  4. 2. behandling 30. maj 2017
  5. 3. behandling 2. jun. 2017
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort for ældre).

Med lovforslaget afskaffes de særlige gyldighedsregler for kørekort til ældre. Som det er i dag, får alle ældre over 75 år udstedt et kørekort med en kortere gyldighedsperiode. For førere over 73 år, men ikke 74 år, udstedes kørekort med en gyldighed på 3 år, mod de normale 15 år. Alle ældre over 74 år får udstedt kørekort med en gyldighedstid på 2 år, mens ældre over 80 år får udstedt kørekort med en gyldighedstid på 1 år. Med lovforslaget foreslås det konkret at ophæve den øvre aldersgrænse på 75 år for den almindelige gyldighedsperiode for kørekort til de såkaldte gruppe 1-køretøjer (almindelig bil, knallert, motorcykel og bil med stort påhængskøretøj). Det foreslås således, at de almindelige gyldighedsperioder for kørekort skal gælde for alle uanset alder. Baggrunden for lovforslaget er, at der ikke er fundet evidens for, at de gældende regler om den øvre aldersgrænse på 75 år har en gavnlig effekt for trafiksikkerheden. Med lovforslaget gøres det således nemmere for ældre personer i Danmark at have kørekort, uden at der bliver gået på kompromis med trafiksikkerheden.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
3. behandling
Lovforslag som vedtaget

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret