Om modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.
- Fremsat 3. maj 2017
- 1. behandling 11. maj 2017
- 2. behandling 29. maj 2017
- 2. behandling 29. maj 2017
- 3. behandling 2. jun. 2017
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.).
Resume
Lovforslagets hovedformål er at indføre en ordning med 100 pct. modregning i den enkelte kommunes statstilskud, når der overføres midler fra en kommunes varmeforsyningsvirksomheder til kommunen, hvis midlerne hidrører fra forrentning af indskudskapital, der indregnes i varmepriserne. Baggrunden for lovforslaget er en konkret afgørelse fra Energitilsynet vedrørende forrentning af indskudskapital. Det er vurderingen, at afgørelsen kan føre til uhensigtsmæssige prisstigninger for varmeforbrugerne, og at der kan være tale om anseelige beløb, som kan indregnes over en relativt kort periode. Det foreslås, at loven får virkning fra fremsættelsesdagen, dvs. den 3. maj 2017.