Stadfæstet Lovforslag

Om indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid m.v. på erhvervsuddannelsen EUX.

L 82 · Samling 2017-18

  1. Fremsat 9. nov. 2017
  2. 1. behandling 1. dec. 2017
  3. 2. behandling 6. feb. 2018
  4. 3. behandling 20. feb. 2018
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid, fordybelsestid m.v.).

Lovforslaget er fremsat som et led i opfølgningen på en evaluering af eux fra marts 2017. De politiske partier bag aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) er enige om at gennemføre de ændringer, som fremgår af lovforslaget. Formålet med lovforslaget er bl.a. at øge sammenhængen og synergien i det enkelte eux-forløb mellem erhvervsfag og gymnasiale fag og at sikre eleverne øget undervisningstid med lærertilstedeværelse i de gymnasiale fag. Med lovforslaget indføres et erhvervsområde og et erhvervsområdeprojekt i eux-forløb. Begreberne undervisningstid og fordybelsestid indføres også i eux-forløb, ligesom at undervisningstiden øges til ca. 1.675 timer, og at der i undervisningstiden vil indgå en pulje på 80 timer for den enkelte elev. Ligeledes får undervisningsministeren mulighed for at fastsætte regler om skolernes løbende evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen, og der bliver krav om, at skolerne skal udarbejde en studieplan for undervisningen i de gymnasiale fag m.v. Endelig bliver prøve i skriftlig dansk på A-niveau obligatorisk. Loven træder i kraft den 1. august 2018.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Frist for politiske bemærkninger
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret