Stadfæstet Lovforslag

Om arbejdsløshedsforsikring og nye regler for frivilligt, ulønnet arbejde m.v.

L 77 · Samling 2017-18

  1. Fremsat 8. nov. 2017
  2. 1. behandling 23. nov. 2017
  3. 2. behandling 12. dec. 2017
  4. 3. behandling 14. dec. 2017
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse. (Nye regler om fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.).

Med lovforslaget udvides bemyndigelsen til beskæftigelsesministeren, således at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken betydning frivilligt, ulønnet arbejde har for størrelsen af dagpenge, efterløn og fleksydelse. I lovforslagets bemærkninger redegøres for, hvorledes den udvidede bemyndigelse til ministeren skal anvendes til at fastsætte de administrative regler i overensstemmelse med aftalen. Det vil blive fastsat, at timebegrænsning for, hvor mange timer frivilligt, ulønnet arbejde man må udføre uden fradrag, bliver sat op. Det vil blive fastsat, at en modtager af dagpenge eller kompensation i seniorjob må udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 44 timer for en måned, mens en efterlønsmodtager må udføre op til 65 timer for en måned. For modtagere af fleksydelse og ledighedsydelse vil det blive fastsat, at der fremover ikke skal være en timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde i en frivillig organisation m.v. Baggrunden for lovforslaget er, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 26. august 2017 indgik »Aftale om nye regler om fradrag i forbindelse med frivilligt arbejde«.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for politiske bemærkninger
Frist for svar
Frist for ændringsforslag
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret