Om bevarelse af monopolet for udbuddet af onlinebingo i lov for Grønland om visse spil m.v.
- Fremsat 16. nov. 2017
- 1. behandling 28. nov. 2017
- 2. behandling 15. dec. 2017
- 3. behandling 19. dec. 2017
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om visse spil. (Bevarelse af monopolet for udbuddet af onlinebingo og heste- og hundevæddemål m.v.).
Resume
Formålet med lovforslaget er at bevare monopolet på udbud af onlinebingo og heste- og hundevæddeløb i Grønland, indtil det grønlandske selvstyre har haft mulighed for at tage stilling til, om selvstyret ønsker disse spil liberaliseret. Den nuværende systematik i lov for Grønland om visse spil indebærer, at udbudsformen af de spil, som reguleres i loven, følger udbudsformen i Danmark i medfør af lov om spil. Da liberaliseringen af onlinebingo, væddemål på heste- og hundevæddeløb og væddemål på kapflyvning med brevduer i Danmark træder i kraft den 1. januar 2018, vil Grønland blive omfattet af liberaliseringen, medmindre L 106 vedtages og kan træde i kraft den 1. januar 2018.