Om skærpede regler for sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer m.v.
- Fremsat 28. feb. 2018
- 1. behandling 15. mar. 2018
- 2. behandling 19. apr. 2018
- 2. behandling 19. apr. 2018
- 3. behandling 24. apr. 2018
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs og søloven. (Skærpede regler for sejlads med speedbåde, vandscootere og lignende fartøjer m.v.).
Resume
Lovforslaget giver politiet bedre muligheder for at konfiskere et fartøj, bl.a. på grund af vanvidssejlads. Lovforslaget indfører desuden en obligatorisk ansvarsforsikring. Er der ikke tegnet en forsikring, må man ikke benytte fartøjet. Den obligatoriske ansvarsforsikring skal dække både personskade og skade på ting. Personskade og tab af forsørger omfattes af såkaldt objektivt ansvar. Erstatning vil således ikke være afhængig af, om der er noget at bebrejde føreren af fartøjet. Forslaget retter sig mod vandscootere og speedbåde med en skroglængde under 15 m. Formålet er at skærpe sikkerheden ved sejlads med vandscootere og mindre speedbåde og at forbedre muligheden for erstatning for personer, der kommer til skade i forbindelse med en ulykke til søs forvoldt af en vandscooter eller speedbåd. De nye regler skal træde i kraft den 15. maj 2018.