Om styrket håndhævelse vedrørende Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) med mulighed for administrative tvangsbøder.
- Fremsat 21. mar. 2018
- 1. behandling 6. apr. 2018
- 2. behandling 22. maj 2018
- 2. behandling 22. maj 2018
- 3. behandling 24. maj 2018
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Styrket håndhævelse af Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) med mulighed for administrative tvangsbøder).
Resume
Lovforslaget indeholder følgende elementer: - Arbejdstilsynet får hjemmel til at påbyde, at en udenlandsk virksomhed straks skal anmelde sig i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvis det konstateres, at virksomheden ikke har overholdt anmeldelsespligten. - Arbejdstilsynet kan, hvis påbuddet ikke efterkommes, pålægge virksomheden daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efterkommes. - Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder og til arbejdsmarkedets parter, når der er givet påbud om anmeldelse eller er pålagt tvangsbøder, og beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. - Klager og indbringelse for domstole over påbud og tvangsbøder skal ikke have opsættende virkning. Lovforslaget følger op på aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018, hvor det blev aftalt, at der skal etableres hjemmel til at udstede administrative tvangsbøder til udenlandske virksomheder, der vedvarende uretmæssigt ikke anmelder sig i RUT.