Om ændring af udlændingeloven, ferieloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
- Fremsat 23. mar. 2018
- 1. behandling 8. maj 2018
- 2. behandling 1. jun. 2018
- 3. behandling 4. jun. 2018
Vis fuld titel
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, ferieloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Afskaffelse af au pair-ordningen).
Resume
Forslaget er fremsat af Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti. Hensigten med lovforslaget er at afskaffe udlændinges adgang til at tage ophold i Danmark som au pair-person. Det oprindelige formål med au pair-ordningen var kulturudveksling mellem en værtsfamilie og en au pair, men i praksis har ordningen udviklet sig til at være en adgang til billig hushjælp. Det er forslagsstillernes opfattelse, at au pair-ordningen bidrager til løndumping og sort arbejde, hvilket er uholdbart for både ̊for dem, der arbejder i tilsvarende brancher i Danmark, og de personer, som får ophold i Danmark som au pair. Folketinget har tidligere strammet reglerne vedrørende au pair, men det er forslagsstillernes opfattelse, at lovændringerne ikke for alvor har løst problemerne med ordningen. Au pair-ordningen forslås derfor afskaffet.