Stadfæstet Lovforslag

Om udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer.

L 223 · Samling 2017-18

  1. Fremsat 25. apr. 2018
  2. 1. behandling 4. maj 2018
  3. 2. behandling 29. maj 2018
  4. 3. behandling 31. maj 2018
Vis fuld titel

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer).

Lovforslaget indebærer, at tilfælde af simpel vold, der begås gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af straffelovens § 245 om bl.a. mishandling, kan straffes med fængsel indtil 6 år, svarende til strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Det foreslås i den forbindelse, at strafniveauet for sådanne overtrædelser fordobles sammenlignet med i dag. Lovforslaget indebærer endvidere, at forældelsesfristen udskydes i sager om gentagen eller grov vold mod personer under 18 år, når volden er begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældelsesfristen vil således tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Den foreslåede udskydelse af forældelsesfristen finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Lovforslag som fremsat
Fremsættelse
1. behandling
Frist for spørgsmål
Frist for svar
Frist for politiske bemærkninger
Frist for ændringsforslag
Politisk drøftelse
Betænkning
2. behandling
Lovforslag som vedtaget
3. behandling

Data fra Folketingets Åbne Data

Opdateret